Radiodoktoren
Carsten Vagn-Hansen advarer imod kemo-behandling
4. juli, 27, 2012
Henri
Nissen
Helbredelse
Sundhed
Tro &
Videnskab
Kræft er kroppens naturlige
reaktion på, at noget er galt. Kræft bør ikke slås ihjel med
giftstoffer, som ødelægger kroppen, med ved at genopbygge
immunforsvaret med naturens egne lægemidler og et sundt liv med
rigeligt med luft, vand og bevægelse.- At give kræftramte kemoterapi
er imod naturens orden, siger læge Carsten Vagn-Hansen.
Carsten og
Joan Vagn-Hansen bor dejligt i Skibet uden for Vejle. Her forsøger
de at leve sundt og positivt uden giftstoffer. Og lægen svarede
sidste år på 2500 mails om sundhed.
Selv har han besluttet, at han
ikke vil have kemobehandling, hvis han skulle få kræft.
– Under ingen omstændigheder, fastslår han.
– Kemoterapi blev udviklet, fordi man opdagede, at sennepsgas (brugt
i biologisk krigsførelse) slog kræftceller ihjel. Og ud fra det har
man fundet flere gifte, som kan slå kræftceller ihjel.
Man prøver så at give lige præcis så meget gift, at det slår
kræftcellerne ihjel, uden at det slår de andre celler ihjel. Det er
forfærdelig svært. Der skal ikke meget til, før man også slår
patienterne ihjel.
Nødvendigt
med kemo?
– Er det da
slet ikke nødvendigt at give kemoterapi?
– Det er lidt svært at sige. På nogle få, specielt ondskabsfulde
kræftformer, har kemoterapi en udmærket virkning. Ved testikelkræft
hos mænd og ved en speciel form, hvor kvinders moderkage degenereres
til en kræftsvulst, har kemo en virkning. Og ved leukemi-ramte børn
har man også en udmærket virkning, indrømmer radiolægen, men
tilføjer:
– I langt de fleste tilfælde er det en helt unaturlig og forkert
måde at bekæmpe kræft på.
Kun få
overlever på grund af kemo
– Er der
tal for, hvor godt kemoterapien virker?
– Ja, vi læger betragter normalt patienter som raske, hvis de har
overlevet fem år efter kræft-behandlingen. (Det passer nu ikke helt,
for kræften kan godt komme tilbage.) Men hvis vi tager 5-års-reglen,
så er det kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi,
der er i live fem år efter….
Det er meget få. Og jeg føler mig overbevist om, at hvis man brugte
de mere naturlige metoder og styrkede folks immunforsvar og egne
kræftbekæmpende mekanismer, så ville de komme til at leve længere.
Der ville være flere end 1½-2 pct.
(OBS, se rettelse til dette
nederst. Der henvises til en undersøgelse, hvor kun 1½-2 pct.
overlevede 5 år PÅ GRUND AF kemobehandlingen. Men mange flere
overlevede de fem år – blot af andre grunde.)
Lægernes
afmagt
– Det lyder jo helt utroligt, når man tænker på, hvor
meget kemo-terapi bruges idag?
– Ja, det er utroligt, at man bare bliver ved med at give kemo. Jeg
tror, det er en slags afmagt fra lægerne side –
kombineret med grådighed fra medicinalindustriens side. De har jo
tjent tykt på det her. Man taler ligefrem om en ”kræft-mafia” af
medicinalindustrien,
der gerne vil sælge deres giftige stoffer, og læger, der gerne vil
have penge til forskning. Men hvis vi ser på resultaterne af
kræft-forskningen, så er det småt, hvad der er kommet ud af den.
Nixons krig
mod kræft
– Præsident Nixon erklærede for
mange år siden krig imod kræften og investerede mange millioner i
kræft-forskningen. Men på trods af al indsatsen er der er stadig
flere, der får kræft, og flere, der dør. Der er ganske vist lidt
flere, der lever lidt længere, fordi behandlingen er blevet
forfinet.
Eksploderet
siden 1. verdenskrig
– I tiden før 1. verdenskrig
var der kun 1½-2 pct. af danskerne, der døde af kræft. Det var så
sjælden en sygdom, at lægerne tog hen til hinanden for at se de få
tilfælde, der var.
I dag dør 1/3 af danskerne af kræft. Det er den hyppigste dødsårsag.
(Hjertesygdommene er faldet, fordi folk spiser sundere og får mere
motion.)
– Da man opfandt cigaretterne, det hvide sukker og margarinen,
begyndte folk for alvor at dø af kræft og blodpropper…
Det var nogenlunde samtidigt – i
begyndelsen af 1900-tallet – at man begyndte at bruge kunstigt
fremstillede, kemiske lægemidler. Dengang begyndte man også med
kunstige farvestoffer og smagsstoffer i maden. Og så eksploderede
det.
Hvad er
kræft?
– Kræftceller er i
virkeligheden svage celler, som er blevet svækket og ændret på grund
af mangel på ilt og næringsstoffer. I stedet lever de af
affaldsstoffer og sukker. Dårlige omstændigheder kan få vores celler
til at ændre dna og bliver til kræftceller.
Det siger naturlægen Andreas Morritz, som har skrevet bogen:
”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en
overlevelsesmekanisme.” (Forlaget Hovedland).
Når vores celler er slidt, så er de
”instrueret” i at slå sig selv ihjel. De bliver udskiftet
regelmæssigt, men det kan disse kræftceller ikke.
De hober sig op og bliver til kræftknuder.
Også hjerneceller går til, hvis de ikke bruges, men vi kan danne nye
celler, hvis vi får brug for dem. Det troede man ikke før, men det
kan vi.
Mennesket er jo et fantastisk væsen. Vi er som et celle-kollektiv.
Cellerne er selvstændige, men samarbejder.
Naturlig
behandling giver bedre overlevelse
– Hvordan
kan man så behandle kræft-sygdomme uden at bruge kemo-terapi?
– I tusindvis af år har man brugt de naturlige midler i
lægebehandlingen. Det var først for ca. 100 år siden, at man gik
over til næsten udelukkende at bruge kunstige syntetiske lægemidler.
– Giver de naturlige midler
større overlevelseschancer?
– Ja, det mener jeg. Men problemet er, at kræft-forskningen ikke har
investeret ret meget i, hvad naturlige midler kan gøre. Man forsker
kun i det, der giver penge. Dvs. de syntetiske stoffer.
– Der er faktisk en del forskning, der peger på, at fx bær og andre
sunde fødemidler både kan dræbe kræftceller og forhindre dannelsen
af blodkar i kræftsvulsten. Uden blod, uden næring, kan
kræftsvulsten nemlig ikke vokse.
Men det forskes der ikke ret meget i. Til gengæld bruges der
millioner på at forske i og udvikle kemiske stoffer, som kan det
samme.
Ikke patent
på natur
– Men
hvorfor skulle medicinalindsutrien ikke være interesseret i at
forske i de naturlige midler?
– Fordi man ikke kan få patent på naturmidler. Jordbær er fx
smækfyldt med stoffer, der modvirker kræft. Men det er besværligt at
trække stofferne ud af jordbær og sælge det til folk. Det er der
ingen penge i. I stedet forsøger de at lave en kemisk efterligning,
som de kan få patent på og tjene på.
Men det er også en dårlig idé at pille ét stof ud af jordbærene. For
naturen er så forunderligt sammensat, at der i fx jordbær
– udover stoffet som forhindrer nydannelsen
af blodkar – OGSÅ findes andre stoffer,
som forhindrer bivirkninger, forklarer Carsten Vagn-Hansen.
Alt for
koncentreret
– I mange år har man i
lægeverdenen koncentreret stofferne. Hvis en lille smule af et stof
har en virkning, så tror man åbenbart, at 1000 gange så meget af
stoffet virker 1000 gange så godt. Derfor giver man i dag nogle
enorme mængder af lægemidler, hvilket øger industriens indtjening,
men også medfører en række bivirkninger.
Da man fx begyndte med penicillin, gav man kun 200 milligram, i dag
giver vi som minimum en million. Hvilket også skyldes, at
bakterierne er blevet resistente. Når det ikke virkede mere,
forøgede man bare mængden.
I dag findes der hospitals-bakterier, som man ikke har noget middel
imod. Det er resultatet af det misbrug.
Kræftlæger
vil ikke selv have kemo
– Men er du
den eneste læge, der véd disse ting om kræft?
– Nej, der er lige lavet en undersøgelse af kræft-læger, som viser,
at 3 ud af 4 ikke selv vil have kemoterapi, hvis de får cancer.
– Hvorfor giver de det så til
patienterne?
– Magtesløshed. De er medfølende og vil gerne gøre noget. Men i
nogle tilfælde skulle de hellere lade være. Det er svært, når folk
lider af en dødelig sygdom. Dødsangsten er så stor, at folk griber
efter et halmstrå. Når lægen så siger: Det er begrænset, hvad vi kan
gøre, men vi kunne jo prøve kemoterapi…
Så siger patienten: Haps.
– Hvad skulle lægerne gøre?
– De kunne jo fortælle, at der faktisk er mange andre muligheder.
Kemoterapi kan måske skaffe den syge mere tid, men det kan også
risikere at tage noget tid.
Mangler
forskning
– Hvordan
er overlevelseschancerne for mennesker, der lader være med at få
kemoterapi?
– Det mangler vi forskning i. Men dét er åbenbart aldeles uden
interesse for lægerne, for det vil komme i vejen for hele deres
behandlingssystem.
– Men er der et naturmiddel, du
kan foreslå?
– Der er mange, men kræft er ikke én, men mange sygdomme. Det fælles
farlige ved kræftsygdomme er, at der ikke er styr på cellerne, så de
bliver ved at dele sig, og at de river sig løs og går rundt i
kroppen.
Find årsagen
– Dét, vi skal spørge om, er,
hvorfor dette menneske har fået kræft. Kan vi fjerne den indre
årsag? Fx holde op med at ryge. Fx sikre, at kroppen har alle de
stoffer, den skal bruge i kampen mod sygdommen.
Det handler om sund kost, om at man har nok af samtlige vitaminer,
mineraler, aminosyrer, og om man har de rigtige sukkerstoffer i
kroppen. Der findes sunde, sammensatte sukkerstoffer, som i den grad
styrker immunforsvaret.
– Hvad slags sukker er det?
– Der er otte slags sukker. Den ene er glukose, druesukker, som vi
får masser af. Den er faktisk årsag til kræft, fordi kræftceller
elsker sukker. Derfor skal man undgå for meget af den slags sukker.
Svampe og
hestepille
– Men der findes en anden
slags, glukosamin, som i dag er mest kendt som hestepillen. Det gav
man til folk med slidgigt. Der er også andre, som galaktose, osv. Og
disse sukkerstoffer findes bl.a. i svampe.
I Kina og Japan bruger man meget svampe til at bekæmpe kræft, og man
véd, at de har en fantastisk virkning på immunsystemet, så man står
meget stærkere i kampen mod kræften.
– Er det svampe, som kan fås i
Danmark?
– Ja, selv champignon virker. Men de bedste er dem, der kommer fra
Østen. Vi ved bare for lidt om dem, og lægerne lærer desværre slet
ingenting om de naturlige lægemidler under deres uddannelse.
Ilt, vand og
motion
– Det er også meget vigtigt at
skaffe cellerne ilt nok. Fx gennem motion. Man behøver ikke løbe
maraton – det er nærmere skadeligt for
immunforsvaret. Men man skal bevæge sig, så der kommer kredsløb i
kroppen.
Vi skal også sørge for, at der kommer afløb fra lymferne, så
affaldsstofferne kommer væk fra cellerne. Så cellerne ikke bader i
affald, men får næring og ilt.
Hvis du sidder meget stille, vil lymfen hobe sig op omkring
cellerne. Derfor er motion så vigtigt.
Undgå
giftstofferne
– Vi er jo ved at forgifte både
vores luft, vores vand og kost.
I dag tilsættes der så meget, som får kosten til at smage bedre, se
mere indbydende ud eller være lettere at arbejde med. Men nogle af
disse stoffer skader os. Derfor er det bedre at lave maden fra
grunden af og kun engang imellem spise noget færdiglavet.
Det er vigtigt med ordentlig grønt, frugt og kød, – helst økologisk
og biodynamisk.
Der bruges i Danmark omkring 100.000 forskellige kemiske stoffer på
arbejdspladserne. Og der er et par tusinde af dem, som man véd måske
kan give kræft. Resten bruger man bare. Og det er meget svært at få
forbudt kemiske stoffer. For den kemiske industri er jo også meget
magtfuld og ”bestikker” jo folk i
Brussel for at få tilladelser, bliver det jævnligt afsløret.
Vi savner lovgivning, der kan forhindre den kemiske belastning af
miljøet.
Kosmetik er
farligt
– Hvis en kvinde smører noget
kosmetik på huden, går det direkte ind i blodet. En time efter kan
man spore det i urinen.
Tænk på, hvor mange ulykker, det laver på vejen. Kig på en
almindelig flaske parfume, du køber i lufthavnen til din kone. Der
står 20-30 mærkværdige stoffer. Alt det stads er også
kræftfremkaldende.
Så hvis kvinder vil bruge kosmetik, så skal det være økologisk og
naturligt, som ikke er nær så skadeligt.
– Og hvad med hårfarve?
– Det véd man også, at det øger risikoen for cancer. Det er fyldt
med kunstige kemiske stoffer, som vi på den måde får ind i kroppen.
Og de hører altså ikke hjemme der.
Bevæg dig!
– Og mange
af disse problemer er kommet til gennem det sidste århundrede?
– Ja, fordi der har været masser af penge at tjene. Og fordi livet
på nogen måder er gjort lettere for køberne. Men man skal kende
risikoen, så man aktivt kan tage stilling til den.
– Fx skal alle de mennesker, der ikke gider røre sig, vide, at det
øger risikoen for, at de kan få kræft. Foruden problemer med
muskler, led osv.
Det, der ikke bliver brugt, det bliver tørt. Dvs. at brusken bliver
dårlig, den bliver ikke genopbygget, og der kommer betændelsesagtige
forandringer. Og så får man slidgigt. Hvad gør man så? Så går man
til læge og får gigttabletter – som
også øger risikoen for cancer, fordi de ødelægger vores fordøjelsessystem,
og de er også dårlige for hjertet, leveren og immunsystemet.
Hvis man har
kræft
– Så vi kan
gøre meget for ikke at få kræft. Men hvis man nu har fået det, hvad
kan så gøre? Er der noget med, at man fx kan tage kinesisk
malariamedicin imod det?
– Ja, artemisia har vist sig at have en effekt på bl.a. leukemi. Det
er blot én af de utallige naturstoffer, som virker. Men det er
vigtigt, at man beholder den kombination af stoffer, som det findes
i. Naturen har – om jeg så må sige – en
intelligens, som gør
at stofferne passer sammen, ligesom cellerne i vores krop arbejder
sammen. Planterne indeholder ofte stoffer, som kan beskytte dem imod
deres ”fjender”. Det er fantastisk, det
er det altså.
Styrk
immunforsvaret
– Men der
er altså ikke noget patentmiddel, som kan det hele?
– Nej, det gælder om at opretholde immunforsvaret. Hvis vi har et
sundt tarmsystem, så vil det stoppe den gift, der kommer ind. Men
har man en utæt tarm, som man kan få ved at spise masser af sukker,
hvidt brød, kiks og kager, så går giften lige ind i blodet.
Margarine er dårlige fedtsyrer, som vi får alt for mange af, i
modsætning til de sunde fedtstoffer, der er i fisk, mandler og
olivenolie, osv. Den uorden giver let betændelsestilstande, og det
øger også risikoen for kræft. Alt fedtstof, der er behandlet, bliver
dårligere. Smør er okay, hvis køerne har levet af kløver og hø og
urter på marken. Men smør, der kommer fra køer, der er fodret med
sojakager og korn, er ikke lige så godt. Økologisk smør er et helt
perfekt fedtstof. Men det hårde Arla-smør, som de er nødt til at
hælde olie i for at det kan smøres ud, det er ikke så godt. De
kalder det Kærgården, men det burde hedde Kirkegården, joker Carsten
Vagn Hansen.
– Man må heller ikke stege fedtstoffet så hårdt, at det ryger. Så
bliver det ødelagt. De fleste olier kan ikke tåle at stege i længere
tid – men kokosolie kan tåle
langtids-stegning.
Undgå en sur
krop
– Syre/base-balancen i kroppen
er også vigtig. Kræft-celler elsker at være i en sur krop. Der
trives de. Men de dør i en basisk krop.
En sur krop får du ved at spise masser af kød, sukker og fedt. En
basisk krop får du ved at spise masser af grøntsager, frugt og
bicarbonater med ahornsirup.
Det har man vidst i mange år.
En ældre dame skrev til mig, at hun tre gange havde kureret sig selv
for kræft ved at gøre sig meget basisk. Ved at spise rigtigt i lang
tid. Hun ville ikke gå i graven, før hun havde afleveret sin viden.
Så hun sendte et brev til mig og kræftforeningen Tidslerne.
Overskriften var: “Rododendron og
kræftceller har det til
fælles; De kan kun vokse på sur bund”.
Adventisterne ved, hvad der skal til
– Så hvis man får kræft, så
gælder det om at gøre så mange af disse ting, som muligt. Snak ikke
kun med lægen, men snak også med en dygtig ernæringsterapeut.
Adventisterne er også kanon-dygtige, når det gælder ernæring. De
ved, hvad der skal til. De lever jo ti år længere end andre, viser
undersøgelser.
Nogle af ernærings-eksperterne går kun går op i det, der er
”videnskabeligt bevist”. Og det er der ikke så
meget af det, jeg taler
om, der er. For der er ikke penge i det.
Medicinalindustrien sidder tungt på lægetidsskrifterne. Her kommer
der ikke artikler i om naturmedicin. Man finder oplysningerne i
tidsskrifter om biologi og biokemi, plantekemi.
I USA er der et højt videnskabeligt tidsskrift Journal of Chinese
Medicine. Men det læser lægerne ikke. De er hjernevasket på
universitetet til, at det skal være evidens-baseret,
naturvidenskabeligt, og hvad ved jeg.
Der svindles
med undersøgelser
– Mange af disse undersøgelser
er i virkeligheden manipulerede. Man kan få hvad som helst bevist,
hvis man har penge nok. Jævnligt afsløres der også direkte svindel.
Det nordiske Cochrane Centre har offentliggjort, at det højest er 8
pct. af lægevidenskabelig forskning, der er til at stole på. Og
Lancet, som er endnu mere anerkendt, har meldt ud, at det kun er én
procent, man kan stole på. Det er så råddent det system, så man
tror, det er løgn.
– Det er stærke udtalelser…?
– Ja, men jeg mener det, fastslår Carsten Vagn Hansen.
Idealist
Han er nu gået på pension som
aktiv læge. Men han fortsætter med at rådgive patienter om sundhed.
Han har skrevet flere bøger, hvoraf den mest relevante i denne
sammenhæng er: Hvad fejler du i grunden? som udkom på forlaget
Hovedland i 2011.
På hans hjemmeside radiodoktoren.dk kan man læse masser af grundige
artikler om, hvad der hjælper for hvad.
Han kan ikke overkomme at tage imod patienter personligt, men
tilbyder at rådgive via e-mail. Sidste år svarede han på 2.500 mail.
Her giver han gerne gode råd om, hvordan man med naturlige midler
kan få det bedre og måske kurere en sygdom helt uden kunstig medicin
og bivirkninger.
En sådan konsultation betaler man dog 500 kr. for. Adresssen er:
cavaha@radiodoktoren.dk
RETTELSE: Flere end 1½-2 pct.
overlevede. Se link: Godt
og dårligt nyt om kemo