Ingeborg Bjernemose 1911-2001  Kristian Bjernemose  1910-1995

Børn:  Henning Bjernemose    Gunner Bjernemose      Anna Lou           Inger Hansen            

                                                     Svigerbørn:                  Birthe  Bjernemose         Anni Bjernemose      Jean Steen Lou       Johnny Hansen   

                                                  Børnebørn:      Dorte Corfitz & Jette Lohmann   Lars &  Jan Bjernemose    Benedikte Lou       Henriette Andersen 

                                                   Oldebørn:       Annekatrine   Malou og William                                                                              Heine og Ulrik    

.

 Læge Karen Høirup             

Karen Margrethe Høirup f.31 juli 1910 i Skanderborg. Forældre sognepræst Karl Knudsen født 04-11-1874 søn af sognepræst Gdr. Sognerådsformand Knud Nielsen gift med Marie Larsen, student 1899, Odense, cand. theol.1905. Statens etårige gymnastikkursus, lærer ved Kvissel Højskole, lærer ved Jacobsens Realskole, Kapellan i Fruering, Sognepræst Sønderomme. Gift 2 gange første gang med Anna Høirup  2 gang  Ingeborg Rendal.  

                                                                                                                                                     .              Karen Høirup er stille sovet ind 19 oktober 2000 i sit hus i Hørsholm. Og blev begravet på Brønshøj kirkegård d.24 oktober grav 19.  Hvor hun her ligger sammen med sin søster og svoger, Ingeborg og Kristian Bjernemose.

 Karen Høirup var  speciallæge i gynækologi kirurgi obstetrik.

Høirup har været tilknyttet:  Fødselsanstalten Jylland - Kommunehospitalet afd. 2ogV.

 Rigshospitalet føde afd.A og gyn. afd.1.   Bispebjerg Hospital afd.DogK     Sct. Elisabeth Hospital kir.afd .

Ortopædisk Hospital-Sundby Hospital kir. afd.   Finsen-instituttet kir.afd. - KAS   Gentofte afd.H og. T . Nakoselæge-Rudolph Bergh Hospital 2 rsl.               Skibslæge ØK Jutlandia.

 Sønderbro Hospital afd. gyn.- Frederiksberg Hospital - Næstved Centralsygehus.

 Undervisningshospital Kinshasa Zaire. - Holbæk Sygehus kir. Afd. Hørsholm kir.afd.-    

 Prakti. speciall. i Hørsholm   Fødselslæge Ringgaard og Møllers fødeklinik.                          Forsorgscentret for Nordsjælland (Svaneparken)..

Karen Høirup blev født i Jylland, hvor hendes far  Karl Knudsen var præst og gift med Anna Høirup, gift 2  gang  med Ingeborg Rendal  . Karen Høirup havde 4 andre søskende Knud Sigurd Høirup  Ingeborg Marie Høirup Knudsen f.5-11-1911 i Sønder Omme død   .Aage Høirup Knudsen f. 17-11-1913 i Sønder Omme død   .Erik Høirup Knudsen f. 25-8-1915 i Sønder Omme død    . Svend Gustav Høirup f. 17-10-1919 i Aarhus  død  . . Deres mor Anna Høirup døde da Karen var 12år, så hun skulle nu fungere som mor og storesøster  for de andre. Der kom så senere en stedmor  som var skolelære, som ikke kunne lide børn, så det var hårdt for dem alle. Karen  besluttede sig  for at hun ville læse medicin, hun måtte nu  være  universitetet om dagen læse om aftenen og arbejde om natten da hendes far ikke havde mulighed for at hjælpe økonomisk Karen Høirup blev færdig i 1943 og de følge år havde hun særdeles krævende lægevagter i de hårde kvarterer i København.

Karen Høirup boede først i København( Værnedamsvej) for senere at købe hus i Hellerup Almevej 13, for så igen at købe   Søgården ved Sjælsø  i 1973, hvor hun havde mange gode år, i 1991 måtte hun sælge gården da hun havde svært ved at passe den, og købte så et hus i Hørsholm. Samme år tager  hun sammen med en veninde og en søsterdatter tager til Kina, hun havde rejst  det meste af jorden rundt men aldrig været  i Kina, så nu måtte det være.  Hun var de sidste 6 år sengeliggende. Men  hun holdt fast ved sin interesse for sine omgivelser, bevarede sin livsglæde og gav udtryk for at hun - trods sin svaghed - var tilfreds med livet, hun gav på intet tidspunkt  udtryk for at hun var træt af dage.

Både hendes venner og hendes familie nød godt af hendes enestående hjælpsomhed og gavmildhed. Hun vil blive husket som en person, der kunne gå igennem ild og vand for at hjælpe andre, og som hellere  ville undvære selv, for andre kunne få. Vi har med Karen Høirup mistet et menneske, som var en meget stor personlighed, og som betød meget  for alle os, som fik lov til at kende hende.

Høirup var med i modstandsbevægelsen Holger-danske, hvor hun i sit job som læge kandidat og læge, var med til at gemme modstandsfolk ved at få dem indlagt på  Hospitaler rundt om i København, hun blev selv taget af tyskerne flere gange, men blev altid løsladt. Engang havde  Gestabo  været hjemme i hendes og en venindes lejlighed på Østerbro og tømt den for bøger og personlige papirer. Veninden der var hjemme da det skete, ringer straks efter, de var gået , til Bispebjerg hospital hvor Karen Høirup havde vagt, og fortalte hende om det  dette, Højrup får fat på sin cykel og kører ind til Dagmarhus og får her vagthavende i tale, velvidende at hun kunne blive arreststeret, det ender med at han undskylder det skete for hende og bringer tingene tilbage samme dag.-

Dette fortæller hvad det er for en stærk personlighed hun var. Høirup talte aldrig om den tid, men tingene er fortalt af hendes veninder der har været omkring hende de sidste 65 år, og dem havde hun mange af.

MINDESIDE FOR EN DER GJORDE EN FORSKEL     LÆGE  KAREN HØIRUP

Udpluk af dagbog fra "Jutlandias" 65`rejse.

paa 200 sider. kan lånes af Anna og Jean Lou.  jsl@mail.dk

af Karen Høirup

Skal til Bangkok og derfra hjem igen. Sejlede fra København den 19`maj 1957 kl.15.

Der var mange nede for at sige farvel. Ingeborg, Kristian, Gunner, Anna og Inger-Yrsa,Åge. Kirsten og Knud  Sigurd - Gustav og Henry, mens Marie passede hus og Else var optaget paa Richsvej. Desuden Johanne Holm, Eva Holm og fru Andersen. Det var vældig pænt af dem alle at komme.

Dagen før havde jeg været nede paa skibet for at blive mønstret, og samtidig blev vi alle fotograferet. Billederne skulde sendes til Bangkok til myndighederne der. Hvad de skal med dem, ved jeg ikke. Pjusk var med om bord, og den lod til at befinde sig godt, men jeg turde nu ikke tage den med. Dels maa den ikke komme i land paa hele turen, dels ville den lide meget under varmen, og hvor meget den vilde faa lov at løbe omkring, ved jeg ikke.

De sidste 2 uger var meget forcerede. Overlæge Brønnums sygdom og død tog meget af min tid, og fru Anne Marie Nielsen svære hjerteanfald ikke mindre. Fru Nielsen er nu paa St.Josephs hospital, og desværre har hun kun faa procents chance for at komm sig. (19-5-57) Aage kørte på min cykel, som jeg har taget med. Jeg kørte selv bilen, og hvem der kørte den hjem ved jeg ikke, men Gustav skulle have den til at køre "Pjusk" ud til ham selv. Da vi var kommet ned til skibet havde jeg glemt mit fotografiapparat. Det kørte Gustav hjem efter. Da vi sejlede, fik serpentiner, men det var svært at få dem i land, da vinden bar væk fra land. Alle fulgte med, saa langt de kunde, og vinkede af alle kræfter. Det var mærkeligt at sejle og vide, at man ikke kommer hjem før om 4 mdr. Da er sommeren gaaet. Naa man ikke være 2 steder paa en gang, og jeg glæder mig til at se, mig lidr om i verden.  Haaber, der bliver tid at se sig om, når vi er i havn.

En gang om dagen skal skibslægen have konsultation, og det plejer at være mellem 9 og 10, saa det holder jeg mig til. Der er ca. 16 passagerer, og mandskabet er på 65 mennesker, af kvindekøn 3 stewardesser, hvoraf de er sygeplejersker, den ene narkosesygeplejerske, den anden lige "udlært". Den første hedder Bodil Gadeberg og den sidste Lis Søndergaard og var med paa Rudolp Berghs hospital, da jeg var der i marts. Den 3`stewardess er fra Aalborg og heder fru Bagger, desuden er der 2 damer paa vaskeriet, dem har jeg ikke set endnu.

Har pakket mit tøj ud, lagt det paa plads. Har glemt min selskabskjole. Maa ringe efter den i morgen. Har pakket meget af skibets medicin ud. Hospitalet bestaar af en operationsstue med stort medicinskab, hvor alle flasker staar i særlige rum  eneklvis for ikke at slaas itu under søgang. Mandskabet var helt syg af tobakshunger, indtil tobakssalget blev aabnet. Vi skulle jo paa internationalt farvand først.

Var inviteret sammen med de 3 stewardesser og 2 af drengene. Af de sidsrnævnte er der 9 i alderen fra 15 - 18 aar. Vi fik gin og vermout, og bagefter fik jeg lidt ren vermouth, for jeg bryder mig ikke om at blande tingene sammen. Kl.20.40 i seng. Kommer til Gøteborg i nat. Har glemt at fortælle, at det første jeg gjorde selvfølgelig var at gaa op paa kommandobroen og hilse paa kaptajn Kondrup. Han skal være en udmærket  mand, noget faamælt, men det passer mig godt. Han var med paa koreafærden, og jeg har hilsener med til ham fra flere læger, som ogsaa var med i Korea. Han brumlede lidt om, at de ikke var vant til kvindelige skibslæger, saa han vidste ikke, hvordan mandskabet ville tage det.

Min kahyt er ikke stor, men der godt med skabs- og skuffeplads, saa det kan sagtens gaa. Der er vaskekumme, og til hver af sygestuerne paa hospitalet hører et badeværelse, så jeg har megen chance for at kunne faa bad der hele tiden. Ellers er der andre muligheder, bl.a. er der noget,der heder jomfrubadet.( Om der er nogen jomfruer med, ved jeg ikke.)

20-5-57. Gøteborg. Har ryddet op paa operationsstuen. Der er flere flasker, end der er rum til, men jeg har faaet det stuvet, saa at det ikke kan vælte selv i storm.

Har cyklet rundt i byen og set bl.a. raadhuset - domhuset.

21-5-57. Paa vej til Oslo. Skulde have sejlet kl.15, den blev 16.30 (det var altsaa ikke min skyld). Smuk udsejling gn. Gøtaelv ud i Alvsborgsfjorden forbi den gl. fæsning Nya Alvsborg. Var inden  afrejsen i byen for atse mig om og for at købe de saakaldte sundhedssandaler, som jeg ikke naaet at købe hjemme, hvor de ellers er lidt billigere, viste det sig. Svenskerne forstaar daarligt dansk, et sted var de minsandten saa uforskammede, at de talte engelsk til mig. Min cykel er baade i gaar og i dag blevet sat i land af kranen og om bord igen.