Sagn om genfærd.
Genfærdssagn er bondesamfundets gyser-historier.
Men sagnene om de døde, handler i virkeligheden mest om de levende -
og om, hvad der er rigtigt og forkert.
Den moralske effekt er stærk.
For de himmelske magter står på sagnfortællerens side,
og sørger for, at dem, der gør det forkerte,
taber deres salighed og ikke får ro i graven.


Skelflytteren fra Viskinge
"En gang var jeg og Fader på Stenrand i Viskinge og det blev sildigt før vi kom tilbage. Da vi kommer til broen over åen, ser vi en høj, svær mand, der på én gang kaster en voldom lang, ildrød stang ud fra sig og råber: "Her er det rene, rette skjel".
Man siger, der skal være mindst tre skjel før de råber, ellers går de stiltiende. Men her var der netop også tre skjel, der stødte sammen. Jeg blev så 
forfærdet, at jeg kastede mig ind på min fader og nær havde væltet ham".
J.G. Hansen
(Evald Tang Kristensen, Danske Sagn bd.5)(op)

 

Nattepløjeren i Eggeslevmagle.
"I den sydøstlige gård i Egitslevmagle, har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunne få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine egne. Så måtte han om natten pløje efter sin død, og folk så ham med fire sorte heste for ploven, og plovhjulene var altid ganske gloende og peb, så folk kunde høre det langt bort. Hver gang han kom til enden, gik han hen og så efter agerskjellet og råbte da gjærne: Her er ren (agerren) og ret skjel".
Mads Pedersen
(Evald Tang Kristensen, Danske Sagn bd.5, nr 1492) (op)


Den hængte i Toreby.
"Marie Jyde blev opfødt i en gård i Toreby på Østlolland. Den gang hun var voksen, traf det sig en dag, at konen og sønnen kjørte bort, så hun og manden blev ene hjemme. Nu syntes hun nok, at han var så underlig, så hun gik sådan og holdt øje med ham; men han fik da alligevel stukket sig væk for hende i et øjeblik, så da hun kom ud i brændehuset og vilde hente et forklæde fuldt brænde, da hængte han der og var død. 
Så var det en aften, mens han stod lig, da var hun også ene hjemme og sad og syede ved lyd i dagligstuen. Lige med ét bliver yderdøren slået op, den næste ligeså, døren ind til stuen, hvor hun sad, sprang også op, og hun følte, der gik noget gjennem stuen op i den stuen, hvor liget stod. Lyset blev slukket, som hun sad og syede ved, men hun rejste sig rolig og tændte det igjen i kakkeloven. Hun var slet ikke bange; men da det (hvad det nu var) kort efter kom samme vej tilbage på samme måde og atter slukkede lyset, så kom der alligevel sådan en rystelse over hende, at hun ikke kunde rejse sig og få lyset tændt tiere. Korte efter kom folkene hjem, det måtte hun være glad ved. 
Der var for resten snak om, at der var noget spøgeri efter den tid, men Marie hverken hørte eller så noget mere; hun var da heller ikke bange, men turde godt gå både i stuen hvor han havde hængt sig, og alle steder, omogså det var mørkt. Hun havde aldrig haft noget udestående med ham, mens han var levende, tværtimod havde han altid været god mod hende og godt kunnet lide hende, så vidste hun også, at han vilde hende ikke noget ondt, når han var død."
Karen Toxværd, Sillestrup.
(Evald Tang Kristensen, Danske Sagn bd.5, nr 1613) (op)


Det dræbte barn på Kristianssæde.
"Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovende med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede han ikke i førstningen derpå, men da den nærmede sig mere, råbte han den an og truede den med bøssen. Den gav sig da tilkjende som genfærdet af en for kort tid siden afdød pige på gården. Hun havde født et barn i dølgsmål og dræbt det, samt nedgravet det i en bås i kostalden, som hun nærmere betegnede ham, og nu bad hun om, at barnet måtte komme i indviet jord. Straks efter hjemkomsten lod han ladefogeden kalde og befalede ham at grave ned på den betegnede plads. Det skete, og man fandt skelettet og lade det i en kasse for at få det begravet. Men på grund af frost opsatte han begravelsen. Greven vidste ikke bedre, end at det hele var i orden. Men et par dage efter, som han atter går i skoven, møder han igjen skikkelsen, som bebrejder ham, at han ikke har holdt sit løfte. Da han kommer hjem, lader han atter forvalteren kalde, og spørger ham om, hvordan det forholder sig. Han fortalte det. Så pålagde han ham at få det begravet, om han så skulle grave det ned med hænderne. Det blev så begravet i Skovlænge kirkegård, og siden viste skikkelsen sig ikke. Dette er fortalt mig af lehnsgrevinde Reventlow, hans sønnedatter."
Pastor Rasmussen, S-Kongerslev
(Evald Tang Kristensen, Danske Sagn bd.5, nr 1212) (op)


Gengangersken på Foerlev Mark.
"På Foerlev mark døde for flere år siden en kone fra et lille barn. Nogle dage førend hun døde, sagde hun til pigen, at hvis de ikke blev gode ved hendes lille barn, så vilde hun komme til at gå igjen, men pigen skulde ikke få hende at se. Det slog også ganske rigtig til, i mange nætter efter at hun var begravet, hørte de alle undtagen pigen, som har fortalt det, at det puslede udenfor vinduerne, og henad morgenstunden til hørtes hun vandre ad Vemmelev til og råbe: "Åja, Åja".
Nik. R.
(Evald Tang Kristensen, Danske Sagn bd.5, nr 1101) (op)

Ånder og spøgelser

Grundlæggende er der beretninger om to forskellige slags spøgelser, gengangere og egentlige ånder. Gengangere er - ligesom et brudstykke af en film, et visuelt fænomen, der afspilles igen og igen., Det er typisk den Hvide Dame på et slot, der går den samme tur hver gang. Gengangere er tomme hylstre, en slags psykisk aftryk sat i omgivelserne opstået ved en dramatisk begivenhed.

Anderledes står det til med rigtige spøgelser eller ånder. Ifølge både danske og udenlandske folkesagn kan de afdøde optræde og manifestere sig overfor de levende. Ifølge savnene er det oftest for at viderebringe vigtige beskeder eller gøre opmærksom på de uretfærdigheder, der blev den afdøde til del. Der er også talrige beretninger fra mennesker, der har oplevet deres egne døde pårørende dukke op " enten helt kontant, så de bliver set som fysiske personer - eller i drømmesyn, som stemmer, lyde el. lign.

Historierne kan groft sagt opdeles i to forskellige slags. Historier om ånder, der binder sig til steder. Og dem, der binder sig til personer.

De stedbunde spøgelser går ligesom genfærd igen på steder, hvor der har udspillet sig nogle begivenheder, som har haft stor indflydelse på personens følelser, da han eller hun levede. Ifølge sagnene er forskellen på genfærd og stedbunde ånder er, at de stedbunde spøgelser gerne henvender sig til de personer, der oplever dem, for at gøre opmærksom på de oplevelser, de har været igennem.

De spøgelser der findes flest historier om er de personbunde spøgelser. Det er for eksempel familiemedlemmer der kommer for at give en sidste hilsen, til de efterladte, inden de forlader det jordiske plan. Der er talrige beretninger om mennesker, der har oplevet at blive opsøgt af afdøde, lige omkring dødsøjeblikket, selvom de slet ikke var klar over at personen døde på netop det tidspunkt.

Men der findes også fortællinger om personbunde ånder, som viser i årevis. Det er ånder, der enten beskytter eller har påmindelser til de personer, de viser for, som er vigtigere end bare et sidste farvel. I visse asiatiske kulturer dyrker man de afdøde forfædre, så de fortsat kan beskytte og passe på de levende.

Beretninger om hjemsøgte huse i Danmark

De fleste beretninger fra mennesker vi har været i kontakt med, og som føler, at deres huse er hjemsøgte, fortæller, at der foregår en række uforklarlige ting " og beskrivelserne er ofte ret enslydende. Der kan foregå en eller flere af følgende ting:
 

Beretninger om ånder og spøgelser
Et kort historisk rids.

Hvis man vil undersøge spøgelsernes historie, skal man uendeligt langt tilbage i historien. Spøgelser har gennem stort set alle tider eksisteret som en del af menneskenes fortællinger og myter. Idéen om spøgelser er i alle kulturer udspringet af troen på at mennesket har en sjæl, som lever videre efter kroppens død og som beholder den levendes bevidsthed.

Det er tit forbundet med stor angst, at opleve disse fænomener. Hvis personerne oplever dem alene, frygter de oftest at fortælle andre om det, da de er bange for at blive betragtet som vanvittige. Som oftest vælger de fleste derfor at fortrænge det, eller sove med lyset tændt, eller ikke at være alene i hjemmet.

Spøgelser.

Fup eller fakta.

Mange mennesker tror ikke på spøgelser, det er for mig meget mærkeligt. Der er så mange tusind mennesker der gang på gang fortæller at de har oplevet noget med det overnaturlige, og der igennem også spøgelser, men stadig er der dem der bare ikke vil tro på det!

Jeg tror på spøgelser, og har da også selv oplevet et spøgelse. Både igennem et Ouija Bord, men også i "levende" live! Det var i min gamle lejlighed på Absalonsgade i København.

Jeg boede som sagt på Absalonsgade, og der var der et spøgelse, jeg har aldrig set det, men hørt og set hvad det var i stand til! I den lejlighed blev der kastet med bamser, pilleglas, tandbørster o.m.a. samtidig med at det gik i elektriciteten. Vi havde en el koger, og on/off knappen på den gik nogle gange op og ned i en evighed, først når vi tog os sammen og holt den nede stoppede den!!! Det var bare lidt af hvad vi havde oplevet der inde.

Spøgelserne på vore slotte og herregårde er et kapitel for sig selv! Alle slotte og herregårde med respekt for sig selv har et spøgelse....eller to! Bl.a. er der på Rosenborg en spøgelses kat, på Frederiksberg Slot går Frederik VI igen som en lille hvid hund, Spøttrup har en sort stodder, og hvide damer er der næsten alle steder bl.a. på Liselund Slot på Møn...

Slotte og herregŒrde.
Slots- og Ejendomsstyrrelsen.                                                                            Ånderne på gården.  

     En virkelig historie som starter således…

Nu gik min drøm endelig i opfyldelse, jeg flyttede på landet, på en hyggelig gård (troede jeg) hvor den smukke natur, var lige ude foran vinduerne. Fuglene sang og boede i busken helt tæt på mit soveværelse vindue, så jeg kunne hører når de raslede i bladene. Det var noget helt andet, end at bo på anden sal midt i byen.
Jeg havde efterhånden fået installeret mig og sat de forskellige ting på plads.

 Efter at have boet på gården et par uger begyndte tingene at røre på sig.
Jeg kom hjem en mørk,  kold aften og skulle endelig til at slappe af, efter en hård travl dag. Jeg gik ind i spisestuen og lige pludselig følte jeg en meget hurtig og kold vind igennem min krop! Den var meget kold og føltes nøjagtig som en meget hurtig vind.
Jeg tænkte ikke nærmere over det men fortsatte mine sysler.

 Gik efter et stykke tid ind til naboen, for en hyggesludder. Vi skulle til at drikke en kold øl, slappe af i sofaen, og høre noget godt musik, da en skikkelse pludselig viste sig for mig i et hjørne af stuen.  Det viste sig at være en ung mand, hans pandehår var klippet lige over, ligesom resten af håret var klippet lige over skuldrene. Jeg så han var cirka fra 1600-1700 tallet. Jeg ringede til min bror og spurgte hvad jeg skulle gøre.
Han opfordrede mig til med det samme at hus rense hele gården inklusiv stalden med røgelse i Kristus navn. Han fortalte at her var mange væsner og da han havde fortalt det, følte jeg det myldrede med alt muligt lige pludselig. Det hele var levende! Det var en sær og væmmelig fornemmelse, idet atmosfæren ikke virkede rar, men nærmere meget kold og uhyggelig! Jeg gik i gang sammen med naboen og følte mig utrolig lettet og jeg fornemmede en meget stor Guddommelig fred da vi var færdige. Alle vinduer på gården fik korsets tegn og jeg sagde blandt andet Kristus navn (som der nu skulle bruges i dette sammenhænge).

 Efter nogle dage blev det hestenes tur. Der var fire heste i stalden og en af disse heste var meget urolig. Den gjorde sig opmærksom ved at banke med sit ben på stalddøren så vi blev vækket om natten! Naboen og jeg bor i samme længe som hestene. Hvad skulle vi nu gøre? Det var efterhånden hver dag, meget tidligt om morgenen eller om natten. Det var en plage!

 En dyreadfærdskonsulent blev tilkaldt til stedet for at tale med hestene, for nu skulle vi have løst dette problem.

 Hestene var meget ivrige for at snakke, for de nikkede med hovederne og smaskede meget, og det var meget smukt at se disse dyr ændre deres adfærd så radikalt. En efter én begyndte de at fortælle deres historie.
Men ikke nok med det, så fortalte de også meget omkring deres ejere både fra før i tiden, andre liv og fremtiden. Det var godt nok vildt at opleve! De vidste mere end vi vidste. Den urolige hest fortalte at han var glad for nisserne i stalden, de måtte godt være der, det var så hyggeligt. Men den unge mand som rendte rundt i stalden kunne han ikke lide. Han lovede at stoppe når han var væk fra stalden.
Da alle hestene havde talt foreslog jeg at jeg nok skulle tage ham væk sammen med naboen, men på et andet tidspunkt! Nu havde jeg jo prøvet det før! Datoen blev sat for hvornår vi skulle gøre det sammen en aften. Det blev hesten glad for at hører han havde lige en besked mere ud over de mange andre. Ejeren af stedet var han da glad for men samme synspunkt som en af de andre heste i stalden,  vedkommende var en roterende energi i stalden! Det gik nogle gange lidt for stærkt, lidt forvirrende adfærd. Ejeren kan godt lide alternativer men skal lige vænne sig til det, stille og roligt. Hesten sendte tre røde hjerter!!!

 Dagen kom hvor vi skulle have denne ånd væk. Det var 10 graders frost udenfor, og hvid is på indersiden af den sorte stalddør, det føltes som at være i en fryser, men lige meget hvor koldt det var, så skulle ånden væk. Vi satte os på hver vores halmballe, godt pakket ind med tøj og lukkede øjnene, og koncentrerede os, så godt vi nu kunne.
Jeg guidede os hen til det smukkeste solskinsrige dag, hen på en gul mark, hvor der langt forude var et højt smukt bjerg vi skulle op ad. Vi kom gående hen til bjerget, fandt en trappe som skulle føre os til tops og begyndte at gå op ad. Der var langt op og mange trapper! For enden af trappen på toppen af bjerget stod denne kæmpe Guld port til himlen. Den skinnede meget smukt! Og man kunne se på den at den var tung! Jeg så en masse mennesker fra en ”anden tid” løbe op ad trappen. Der var mænd, kvinder og mange børn!
De var ikke så store disse mennesker og havde noget meget gammeldags tøj på. Pigerne havde lange kjoler på. De skulle skynde sig inden døren blev lukket. De var vilde af begejstring for at komme af sted. Jeg så lige pludselig, den unge mand med ryggen til ham, som vi kendte fra stalden, og han løb ind ad porten. Han havde en hvid skjorte på og lyse bukser med seler! Han var glad for, at vi havde hjulpet ham. Dørene lukkede nu, og vi gik nu langsomt ned ad trapperne igen, til enden af bjerget. Hen ad marken og tilbage til stalden.

Jeg kom senere på et clayvoiance kursus og har i mit indre været i tvivl, om ånden nu var væk fra stalden, selv om jeg havde set det (ja nogen gang tvivler man) det blev med glæde meddelt at han var kommet af sted. Det var rart at dele tingene med andre og få talt om sine oplevelser!

 Tiden går og der er ro på stedet. Jeg arbejder i hestestalden tidligt om morgenen. Jeg oplever nogle flotte farvestrålende lys i stalden! Violette, hvide og gyldne som lysstråler fra solen. Det er dejligt at der nu er givet plads så ærkeengle og andre smukke væsner kommer på besøg. En stor Deva er tilknyttet stedet. Den ses ude over mosen inde fra stalden. Denne Deva kom senere da der endnu en gang skulle renses i huset. Det skulle der til da der til tider kom en specielt duft i huset. Hvilket undrede mig meget. Jeg var bevidst om at her skulle virkelig noget rensning til rent åndeligt men hvordan? Vidste jeg ikke helt.

Jeg kontaktede én person som til dagligt beskæftigede sig med dette alternativ. Vi skulle rense huset igen og denne gang med nogle større røgelsespinde og vievand. Dagen før denne aftale skulle finde sted, blev jeg meget dårlig. Kvalme og hovedpine. Det var som om min hjerne delte sig i to. Temperatursvingninger kulde og ophedninger. Det var meget ubehageligt. Så næste morgen tænkte jeg at jeg måtte aflyse for jeg var simpelthen for dårlig. Jeg ringede til vedkommende og fortalte om det. Men fik at vide at det var meget naturligt at blive dårlig!

 Vedkommende kom og vi gik i gang. Jeg fandt så ud af under denne sceance, at der hvor jeg bor, har der engang været en grisestald og forenden af huset udenfor, har grisene fået taget deres liv!! Puha det var en ubehagelig oplevelse! At mærke angst og kulde på stedet! At kunne lugte det brændte af hud mm.
Her måtte yderligere røgelse til for at få ”duften væk”!
Med stor glæde så jeg endelig langt om længe grisene komme af sted til deres videre færden. De små grisehaler som logrede vildt og glædeligt! Det var smukt og det varmede i mit hjerte at de nu kunne komme af sted. Der var nu en anderledes atmosfære i hjemmet.

 Men som Graham Bishow fortalte i en af udsendelserne ”Åndernes Magt” når man begynder at rense og hjælpe, er det ligesom  når man piller et løg. Så kan der ligge mange lag som venter på at blive renset eller hjulpet af sted.

 Cirka en måned før jeg flyttede fra byen, trak jeg nogle englekort hos min søster, hvor der blandt andet blev meddelt, at jeg ville flytte indenfor den nærmeste fremtid, og min spirituelle vej vil vokse. Ting vil vise sig for mig. På det tidspunkt lød det helt uoverskueligt! Jeg må da sige at det er da blevet opfyldt.
I alt dette først meget betænkelige frustrationer, til det mere lysende arbejde, er det dejligt at kunne hjælpe mange sjæle – dyr som mennesker af sted til deres videre færden.

Hvad bliver mit næste spændende skridt på vejen?

 Kærligst

Marianne

 Arbejder med clayvoiance, Tarot- og Englekort. E-mail: m_andres@post12.tele.dk

Indenfor alle religioner har fænomenet mirakler eksisteret så langt tilbage det kan spores. Et mirakel er, når der sker noget for et menneske, som ikke burde kunne ske. De fleste mirakel-fortællinger handler enten om spontane helbredelser " eller om personer der er i stand til at gøre noget helt utroligt med deres krop. For eksempel udstå enorm smerte, gå på ild, lade sig bide af giftige slanger eller lade være med at trække vejret.

Til samme kategori af mirakler hører historier om personer, der kan leve uden søvn og mad. Der findes endda historier om dem der kan lade sin krop dematerialisere. Det vil sige, at de efter sigende kan lade deres krop opløse, så den forsvinder i den blå luft, og først dukker op på et nyt sted på et senere tidspunkt.

Mirakel-historier er som regel forbundet med mennesker, der er meget troende. Ved bøn og intens religiøs dyrkelse sker der ting for dem, de kun kan forklares som mirakler. Men der findes personer, der har oplevet ting, man må betegne som mirakuløse, uden at nogen har kunnet forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Et af de berømteste tilfælde var Teresa Neumann. Hun levede i mere end 30 år uden at sove og uden at indtage anden føde end en daglig slurk vin og en lille oblat, på størrelse med en fransk kartoffel. Hun oplevede desuden et af de mest almindelige mirakuløse fænomener nemlig stigmatisering. Stigmatisering er når en person får sår netop på de steder af kroppen, hvor Jesus oplevede smerte, da han hang på korset. Det vil sige på hænderne som på Jesus var gennemborede med søm, og i panden, hvor han blev stukket af en tornekrone.

De mest almindelige beretninger om mirakler, handler om spontan helbredelse. Mennesker der lider af sygdomme, oplever pludselig, at de bliver raske. Nogle gange sker miraklerne ved store ceremonier, hvor en hel forsamling opnår religiøs ekstase, og føler at de kommer i kontakt med Helligånden. Andre gange skyldes helbredelsen at man kommer i kontakt med hellige genstande, eller at man befinder sig et helligt sted. Den franske by Lourdes er et af de steder mange besøger, for at blive helbredt. I Lourdes findes der nogle hellige kilder, der hvert år bliver besøgt af 5 millioner mennesker fra alle verdenshjørner. I byens gader myldrer det med halte, blinde, døve og andre syge der håber på at blive helbredt ved et mirakel. Også byen Medjugorje i Bosien Hercegovina valfarter katolikkerne til.

Der er mange teorier om mirakler, alt efter hvilken religion eller tro man tilhører. Men fælles for de fleste af de er troen på, at menneskets fysiske krop er underlagt dets ånd. Og at åndelige påvirkninger (f.eks. guds ånd) derfor kan påvirke den fysiske krop helt bogstaveligt. Ifølge den teori skyldes mange fysiske sygdomme at vores ånd har det skidt " eller at vi er besat af sygdomsånder, der ødelægger vores fysiske krop.

Årets (u)hyggeligste aften?
På vore breddegrader har spøgeri i højere grad været forbundet med juletiden.
     
Imidlertid er den amerikanske Haloween-tradition, med skrækfester mm. på vej hertil?
    
Selvom danske genfærd ikke er specielt aktive til Allehelgen har de alligevel bedst, når vintermørket sænker sig.........